Søger vidner i voldsom sag

En politibetjent blev truet til at udlevere sit tjenestevåben. Nu søger politiet vidner

En kvinde greb ud efter en tjenestepistol, da hun blev anholdt for spritkørsel
En kvinde greb ud efter en tjenestepistol, da hun blev anholdt for spritkørsel
Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet var massivt til stede i området omkring Valnæsvej i Herlev natten til fredag. 

Baggrunden er, at en politimand klokken 02.02 blev truet med pistol

Efterfølgende flygtede to gerningsmænd fra stedet, og politiet har hele natten ledt efter de to personer. 

Efterforskningen fortsætter, og politiet er fortsat i området fredag eftermiddag.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Signalementer

A: Mand, formentlig ikke etnisk dansk, kraftig af bygning
Ca. 175-180 cm høj, iført helt sort tøj, sort kraftigt fuldskæg ca. 5-10 cm langt, kort sort hår
Sorte tynde handsker, som formentlig var grå i håndfladen. Talte dansk med accent.

B: Mand, formentlig ikke etnisk dansk, spinkel/slank af bygning, ca. et halvt hoved højere end A. Iført sort tøj.

Kilde: Københavns Vestegns Politi

Selve episoden fandt sted på Valnæsvej ud for nr. 67. Efter hændelsen flygtede gerningsmændene til fods. Det skete muligvis i nordvestlig retning. 

Politiet er interesseret i at høre fra alle vidner, der har set noget mistænkeligt i området Stadagervej/Valnæsvej både før og efter hændelsen

- At true en politimand med en pistol er fuldstændigt uacceptabelt og særdeles groft, og noget vi ser på med meget stor alvor. Vi har sat massivt ind på at finde gerningsmændene. Vores politimand har handlet korrekt og resolut. Han har det efter omstændighederne godt – men er naturligvis mærket af situationen. Sammen med Politiforbundet, tager vi, hans kollegaer og ledelse, hånd om ham, siger chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard, som tilføjer at politiet opfordrer gerningsmændene til at melde sig.

Hvis nogen har oplysninger i sagen kan politikredsen kontaktes på telefon 43861448.

Powered by Labrador CMS