Søger forsvundet student på femte dag

Endnu er det ikke lykkedes at finde ham, men den studenterhue han bar er dog bjærget fra søen

Offentliggjort

Eftersøgningen efter en forsvundet 20-årig student fortsætter onsdag, skriver Viborg Stifts Folkeblad og TV Midtvest.

Dermed er det femte dag, at der søges efter den forsvundne mand.

Studenten formodes at være omkommet, men det er endnu ikke lykkedes at finde ham. Onsdag er både dykkere og vandsøgshunde igen ved Nørresø i Viborg.

Sejl ikke på søen

- Vi opfordrer til, at man ikke har sejlads på søen, mens eftersøgningen er i gang, men man må selvfølgelig gerne færdes omkring søen, siger politikommissær Maria Jensen fra lokalpolitiet i Viborg til TV Midtvest.

Og selvom den unge mand endnu ikke er fundet, så har der været flere små gennembrud i eftersøgningen. 

Flere kajakker

Lørdag blev flere tomme kajakker fundet, og mandag fandt man så den studenterhue, den 20-årig mand havde på, da han sammen med to venner roede ud for at krydse Nørresø. 

Tirsdag havde satte man ind i et særligt område af søen, hvor flere vandsøgshunde havde givet tegn til, at der var noget. 

Forventet druknet

Det lykkedes dog endnu ikke at finde ham. 

Allerede søndag meddelte Midt- og Vestjyllands Politi, at man ledte efter en druknet person, og at man således ikke forventede at finde den 20-årige student i live. 

En student forsvandt natten til lørdag. Man har kun fundet den studenterhue han bar, da han forsvandt.
Powered by Labrador CMS