Søger efter Daniel med politihunde
Han har været forsvundet i over tre uger
Politiet leder stadig efter savnede Daniel, som muligvis er i nedtrykt tilstand.
De har mandag iværksat en såkaldt humanitær eftersøgning med blandt andet politihunde, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Her er han sidst set
Annonce
Den 34-årige mand, som kommer fra Havdrup på Østsjælland, har været forsvundet i over tre uger.
Daniel er sidst set natten til søndag den 19. februar i Faxe Ladeplads.
Her var han iført brun skjorte, ternede bukser og en sort, lang vinterjakke.
Annonce
Hjælp politiet
Hvis man har set den savnede eller ved, hvor han opholder sig, bedes man kontakte politiet på 114.
Man kan desuden henvende sig til politiet ved iskiosken i lystbådehavnen på Strandvejen i Faxe Ladeplads mandag.