Søger blotter med mountain bike

En mand med en cykel blottede sig blandt andet for børn mandag aften

En spinkel mand med en mountain bike blottede sig
En spinkel mand med en mountain bike blottede sig
Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag blottede en mand sig ved tre forskellige episoder.

Nu leder Nordjyllands Politi efter manden, der blandt andet har krænket børn.

Først blev tre piger på 10 år krænket, idet gerningsmanden fremviste sin penis. Det skete ved kælkebakken ved Søparken i Frederikshavn klokken 17.30. 

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Omkring klokken 18, blev en 24-årig kvinde krænket, idet gerningsmanden fremviste sin penis, mens han onanerede på Engparken

Gik med cykel

Fem minutter senere blev en 12-årig dreng og en 12-årig pige krænket på Frydenstrandsskolen, da gerningsmanden blottede sin penis. 

Manden bliver beskrevet som cirka 30 år, spinkel af bygning, dansk af udseende, mørkeblå eller sort jakke med hætte og grå arbejdsbukser. 

Han gik med en cykel, der muligvis var en mountain bike. 

Samme mand

Politiet mener, at det er samme mand, der står bag alle episoderne.

- Vi tager den slags anmeldelser meget alvorligt, og vi har indledt efterforskning for at få identificeret og pågrebet den formodede gerningsmand, siger politikommissær Carsten Straszek, der opfordrer alle med oplysninger i sagen til at ringe til politiet på 114.

Forebyggelsesbetjente fra Frederikshavn vil være til stede i områderne omkring gerningsstederne for at skabe tryghed for de borgere, der færdes der.

Powered by Labrador CMS