Snydt for 80.000 kroner af fup-betjent
Politiet fik dig senere fat i den formodede svindler - en 29-årig mand, der var i besiddelse af 60.000 kroner i kontanter
En falsk politibetjent narrede tirsdag eftermiddag tre borgere i Ulfborg til at udlevere et hævekort, en kode og 80.000 kroner i kontanter.
Den falske betjent besøgte først en 78-årig kvinde og en 85-årig mand, men deres kort blev hurtigt spærret, inden der blev hævet penge.
Værre gik det for en 77-årig mand, der udleverede 80.000 kroner i kontanter.
Det skriver TV MidtVest.
Stoppede bil med 60.000 kr
Efter hændelsen kontaktede borgerne politiet og gav vigtige oplysninger om den falske betjents bil.
Dette førte til, at politiet tirsdag aften kunne stoppe en bil i Silkeborg med to passagerer.
Den ene - en 29-årig mand - blev anholdt med 60.000 kroner i kontanter og forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør, mens den anden mand endnu ikke er sigtet, skriver TV MidtVest.