Smadrer ambulance under udrykning

Den smadrede ambulance ved Sorø kørte med udrykning

Offentliggjort Sidst opdateret

Den ambulance, der er smadret ved en ulykke på Slagelsevej ved Sorø, var under udrykning.

Årsagen til ulykken kendes endnu ikke.

Ambulancen kørte med udrykning på vej til en opgave og havde ingen patienter med.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i et tweet.

Begge under behandling

Ambulancen ligger uden for en cykelsti langs med vejen.

Den har alle fire hjul i vejret.

- Begge reddere er under behandling, lyder det fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det oplyses ikke, hvor alvorligt de to er kommet til skade.

Helikopter tilkaldt

Akutlægehelikopteren, der blev tilkaldt til ulykkesstedet, har angiveligt taget en af de to tilskadekomne reddere med.

Der helt spærret på ulykkesstedet.

Ingen andre end de to reddere er kommet til skade.

Der er ingen tidshorisont for, hvornår der igen åbnes for trafik.

De to reddere sad i denne ambulance.
De to reddere sad i denne ambulance.
Powered by Labrador CMS