Slog larmende overbo med bat

Den 23-årige overbo fik en flænge i hovedet. Den sigtede mener selv, at det var et uheld

En 56-årig mand tog et bat med, da han gik op for at klage over sin larmende overbo.
En 56-årig mand tog et bat med, da han gik op for at klage over sin larmende overbo.
Offentliggjort Sidst opdateret

Sommeren har budt på mange stunder med høj musik landet over. For nogle har det været festligt - for andre det helt modsatte.

Søndag formiddag blev en 56-årig mand så hidsig over, at hans 23-årige overbo spillede høj musik, at han slog ham i hovedet med et baseballbat. 

Den 23-årige havde en flænge i baghovedet, da en patrulje dukkede op på hans adresse i Randers NV. 

Han forklarede, at det var underboen, der havde forårsaget skaden. 

Ville klage: Tog bat med

Betjentene tog derefter kontakt til den 56-årige, som erkendte at have ramt den unge mand med battet. 

Hans forklaring lød, at han havde været frustreret over musikstøjen, og at han havde taget et bat med, da han ville klage over larmen.

Ifølge den 56-årige mand var det et uheld, at han kom til at ramme overboen. 

Han blev anholdt og sigtet for grov vold og for overtrædelse af våbenloven. Baseballbattet blev beslaglagt.

Powered by Labrador CMS