Skyldig i socialt bedrageri

Bwalya Sørensen, talsperson for Black Lives Matter, har anket en betinget dom, som hun onsdag er idømt

Offentliggjort Sidst opdateret

Bwalya Sørensen dømt for socialt bedrageri

Bwalya Sørensen, talsperson for Black Lives Matter Denmark, er dømt for socialt bedrageri.

Retten i Glostrup har fundet hende skyldig i bedrageri for 100.000 kroner.

Hun har modtaget en betinget fængselsdom på fire måneder.

Sørensen har anket dommen til Østre Landsret.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Talspersonen for organisationen Black Lives Matter Denmark, Bwalya Sørensen, er onsdag blevet dømt i Retten i Glostrup.

Her har en enig domsmandsret fundet hende skyldig i socialt bedrageri for skønnet 100.000 kroner.

Indgav ikke oplysninger

For det er hun blevet straffet med en betinget fængselsdom på fire måneder.

Hun har straks anket dommen til Østre Landsret, som senere vil skulle afgøre sagen endeligt.

Det sociale bedrageri fandt ifølge anklageskriftet sted fra 2016 til 2020, hvor hun undlod at afgive oplysninger om, at hun modtog anden indkomst  form af donationer til foreningen Black Lives Matter.

Til eget forbrug

Donationerne blev overført direkte til hendes personlige bankkonto, og hun undlod at holde dem adskilt fra sin egen økonomi, men i stedet blev beløbene anvendt til forbrug, så hun uberettiget fik penge fra kommunen, fremgår det af anklageskriftet.

Der har altså været en sammenblanding af hendes private økonomi og donationerne til Bwalya Sørensens aktivisme.

Nægter sig skyldig

Under retssagen har Bwalya Sørensen nægtet sig skyldig.

Anklagerfuldmægtig Oliver Hjeresen spurgte under afhøringen af Bwalya Sørensen på et retsmøde i februar, om de indsamlede penge er blevet brugt på private ting.

- Aldrig nogensinde, lød svaret fra talskvinden.

Betinget dom

I anklageskriftet var der rejst tiltale for et samlet beløb på cirka 250.000 kroner, men retten har i stedet anslået beløbet til at være 100.000 kroner.

Da sagen går lang tid tilbage og på grund af Bwalya Sørensens gode forhold blev fængselsstraffen betinget, så den i udgangspunktet ikke skal afsones.

Talspersonen for Black Lives Matter, Bwalya Sørensen, er blevet dømt for socialt bedrageri. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS