Skyldig i dødsulykke

En mand har ved Retten i Aarhus tilstået at have kørt i kokainpåvirket tilstand i forbindelse med dødsulykke

Politiets uniformer
Politiets uniformer
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:41
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

En 24-årig mand er fredag blevet idømt tre og et halvt års fængsel for i narko- og alkoholpåvirket tilstand at have ført en bil, der endte i en ulykke, hvor en 30-årig mand mistede livet som passager i bilen.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Tilstod alt

Sagen er blevet ført som en tilståelsessag ved Retten i Aarhus.

Den 24-årige Samuel Barahman er desuden blevet frakendt førerretten i fem og et halvt år.

Ulykken skete tidligt om morgenen 27. juli i år på Hasle Ringvej i Aarhus. Der var tale om en soloulykke, hvor bilen kørte direkte ind i en støjvæg.

Død på stedet

Den 30-årige blev erklæret død på stedet.

Århus Stiftstidende skriver, at den 24-årige var påvirket af kokain og havde en alkoholpromille på 1,02, da han med omkring 80 kilometer i timen kørte ind i en støjvæg.

Samuel Barahman modtog dommen, skriver mediet.

En 30-årig mand afgik ved døden, da en bil ramte et støjværn.
Powered by Labrador CMS