Skyderi på åben gade: Sigtet for drabsforsøg

En uskyldig var pludselig i skudlinjen

En 20-årig mand fremstilles lørdag i grundlovsforhør - sigtet for forsøg på manddrab.
En 20-årig mand fremstilles lørdag i grundlovsforhør - sigtet for forsøg på manddrab.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 20-årig mand er sigtet for forsøg på manddrab ved et skyderi i april.

Det oplyser Østjyllands Politi. 

Skyderiet skete om eftermiddagen 14. april 2021 i krydset Silkeborgvej – Vestre Ringgade i Aarhus.

Her fik politiet flere anmeldelser om, at der var afgivet skud, hvorefter politipatruljer mødte talstærkt op og afspærrede stedet.

Flere vidner fortalte, at skuddene blev affyret af to mørkklædte mænd, der sad på en scooter.

Uskyldig kvinde i skudlinjen

I området fandt politiet efterfølgende seks patronhylstre, og her opdagede man også, at en tilfældigt forbipasserende bil var blevet ramt i skærmkassen over venstre baghjul af et af skuddene.

- Det er jo helt uacceptabelt, at der bliver skudt hen over en stærkt trafikeret vej, og vi tager den her sag meget alvorligt og efterforsker den intensivt, sagde vicepolitiinspektør Lennart Glerup dengang.

Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer i sagen.

Det er derfor uvist, hvem politiet mener, der blev skudt efter. 

Powered by Labrador CMS