Annonce
Skrigende mand ville bide betjent
Råbte og skreg da politiet ville hjælpe
Der var gang i gaden, da betjente fra Nordjyllands Politi onsdag aften blev kaldt til Boulevarden i Aalborg.
Det skriver Nordjyllands Politi i døgnrapporten.
Da betjentene kom frem, fandt de en tydeligt påvirket mand liggende på fortovet.
Annonce
Flere forbipasserende frygtede, at manden havde været offer for et overfald.
Ville ikke hjælpes
Da politipatruljen tog kontakt til manden, var han overhovedet ikke interesseret i politiets hjælp.
Annonce
Han blev derimod aggressiv og forsøgte at bide ud efter den ene betjents ben.
Derefter råbte og skreg han, hvorfor politiet anholdte og sigtede ham for at forstyrre den offentlige orden.
Manden fik derefter lov at sove sin brandert ud i detentionen natten over.