Skoleskyder var tidligere elev
Den 28-årige gerningskvinde følte sig som mand
Den 28-årige Audrey Hale, der mandag dræbte tre børn på ni år og tre ansatte i et skoleskyderi i Nashville, Tennessee, var tidligere elev på den kristne skole, hvor hun foranstaltede et blodbad.
Samtidig var hun transkønnet og definerede sig selv som mand.
- Gerningsmanden synes at nære et had til skolen, fordi hun var blevet tvunget til at gå på netop den skole, da hun var barn, siger den lokale politichef, John Drake.
Så selve skolen var udvalgt med omhu med baggrund i Audrey Hales egen tid på skolen, mens de seks ofre var helt tilfældige.
Efterlod manifest
Audrey Hale har blandt andet efterladt et manifest og andet skriftligt materiale, som politiet endnu ikke har haft tid til at gennemgå.
Audrey Hale blev skudt af politiet 14 minutter efter, at de første opkald om skyderiet indløb til alarmcentralen.
Hun var bevæbnet med en semiautomatisk riffel og to pistoler og trængte ind på skolen ved at skyde et vindue i en sidedør i stykker og række ind og åbne døren indefra.