Skole i chok: Filmede over toiletdør

En krænkelsessag har ramt Københavns Professionshøjskole, efter at en medarbejder er blevet taget i at filme en kvindelig kollega i forbindelse med et toiletbesøg.

Episoden fandt sted til en fredagsbar i Sigurdsgade, hvor en kvindelig ansat, da hun vaskede hænder, opdagede en mobiltelefon blive holdt op over døren ind til det toilet, hvor hun befandt sig.

Bekræfter forløbet

Det fremgår af et åbent brev - TV 2 Lorry har adgang til - der er sendt på vegne af en række af professionshøjskolens undervisere til skolens HR-afdeling og rektor Stefan Hermann.

Den krænkede kvinde bekræfter hændelsesforløbet overfor TV 2 Lorry.

Rektor Stefan Hermann oplyser, at sagen er blevet håndteret af skolen, der efter juridisk bistand har besluttet at give den mandlige krænker en skriftlig advarsel, bedt ham holde sig fra sociale arrangementer i en periode og rykket vedkommende til en anden matrikel frem til august.

'Virkelig ubehagelig sag'

- Vi har haft en virkelig ubehagelig sag, hvor en medarbejder er blevet udsat for noget, jeg synes, er noget svineri. Vores jurister - med ekstern bistand - har vurderet, at vi ikke kan gå længere end en skriftlig advarsel, siger Stefan Hermann til TV 2 Lorry.

Strafudmålingen er faldet flere undervisere på Københavns Professionshøjskole for brystet, skriver de i det åbne brev.

"Beslutningen om at fortsætte samarbejdet med ham har vakt stor utryghed blandt vi ansatte. Viden om, at der er én iblandt os, som kan finde på at udsætte sine kollegaer for så grove krænkelser, har en meget negativ effekt på vores arbejdsfællesskab", lyder det blandt andet i brevet.

'Frygtelig oplevelse'

Stefan Hermann fortæller, at han godt kan forstå, hvis der er nogen, der ikke finder straffen hård nok. Han kan heller ikke afvise, at der kommer en yderligere straf.

- Det er en frygtelig oplevelse at blive udsat for, og den pågældende medarbejder erkender at have gjort noget forkert og noget krænkende. Der kører en politisag mod ham, der kan bringe nye ting frem, forklarer rektoren og uddyber:

- Det kan betyde, at vi skal tage sagen op igen. Der kan være ting (i sagen, red.), som vi ikke ved endnu, siger han.

Ifølge underviserne har episoden ført til, at der nu er opstået en utryghed blandt medarbejderne på det campus, krænkeren er flyttet hen til. 

Identitet er ukendt

Hans identitet er dem ukendt, og flere føler derfor, at de må kigge sig over skulderen, når de er på et toilet, der er indrettet som båse. 

Samtidig føler de mandlige kollegaer, at de skal bevise deres uskyld, lyder det i brevet.

Derudover er de ansatte på mandens tidligere campus bekymrede for, hvad der sker til august, når vedkommende, der krænkede sin kollega, kan vende tilbage.

"Vi er efterladt med bekymring for vores kollegaer og ikke mindst de studerende på Campus Carlsberg og for om vi selv, på T18, T86 og Sigurdsgade (adresser på campus, red.), kan gå trygge på arbejde igen efter august, hvor han ikke længere skal være på Campus Carlsberg. Vi er også bekymrede for fremtidige sociale arrangementer og beder om at få en konkret dato for, hvornår han igen er velkommen her."

'Skarp kritik'

I brevet rettes der også skarp kritik af Stefan Hermann, der tidligere har udtalt, at der er nultolerance over for chikane og diskriminerende adfærd.

- Vi undrer os over, hvordan krænkelsespolitikken er i tråd med beslutningen om en skriftlig advarsel. Vi anmoder om, at der skabes klarhed over, hvad der helt præcis menes med nul-tolerance?

Tager sagen seriøst

Ifølge Stefan Hermann betyder nultolerance netop, at de tager sagen seriøst og handler på den.

- Hvis vi ikke havde nultolerance, havde vi sagt pyt og herregud. Det har vi ikke gjort i denne sag. Vi har faktisk prøvet at tage hånd om den krænkede, som har været i hyppig kontakt med sin leder, ligesom jeg har været inde over, siger han og uddyber:

- Nultolerance er ikke altid at give den hårdest mulige sanktion. Der kan også være krænkelser, der er værre, end den vi har set her, selvom den er oplevet meget voldsom.

Han erkender dog, at der formentlig er ting, skolens ledelse kan lære af, ligesom han formentlig heller ikke selv havde fundet straffen fair.

- Jeg ville helt sikkert have en følelse af, at det (den skriftlige advarsel, red.) ikke var nok. Men en anden del af mig selv ville også vide, at jeg ikke skulle bestemme, hvad der skulle ske med den, der havde krænket mig.