Annonce
Efterlysning: 62-årig kvinde forsvundet
Politiet leder fortsat efter den forsvundne Anita Skibsted Bentzen, som forsvandt mandag. Et vidne mener nu at have set hende.
Som Newsbreak.dk tidligere har beskrevet, har det ikke været meget, politiet har haft at gå efter i sagen om 62-årige Anita Skibsted Bentzen, som forsvandt sidste mandag.
Men nu er der muligvis kommet et gennembrud i sagen.
I hvert fald mener et vidne at have set en kvinde, der passer på signalementet i byen Funder.
Annonce
Der skulle kvinden have været iført en lyslilla jakke, mørke bukser, mørkt pandebånd og hun skulle have haft en mørk vandrerygsæk.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Annonce
Politiet understreger i opslaget, at kvinden fortsat savnes.
I galleriet ovenfor kan de se billeder fra politiets eftersøgning af kvinden.
Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.