Skibe kollideret: Skrig fra vandet
Skibene er stødt sammen mellem Ystad og Bornholm
To skibe er kollideret i Østersøen.
Der høres skrig fra vandet.
Det skriver Expressen.
Klokken 03.30 stødte skibene Karin Hoej og Scot Carrier sammen i Østersøen mellem Ystad og Bornholm.
Det ene skib skal være kæntret i ulykken.
- Der er hørt skrig fra vandet, sige Jonas Franzen, kommunikationschef ved den svenske søfartsstyrelse.
Det er endnu uklart, hvad der er gået forud for ulykken.
Det vides heller ikke, hvor mange personer, der befandt sig på det kæntrede skib, men ifølge Jonas Franzen skal mindst to personer være røget overbord.
Vandet er tidligt mandag cirka to grader varmt i området.
- Vejrforholdene er ikke optimale. Det blæser godt nok ikke så meget, men det er mørkt og koldt, siger Franzen.
Der er sendt seks redningsfartøjer afsted fra både Sverige og Danmark. Derudover har skibe, der befandt sig i området, sat kurs mod ulykkesstedet. Også helikoptere er lettet.
Karin Hoej sejler under dansk flag, Scot Carrier under britisk.