Skal i retten for slagteri-drab
En 35-årig mand afgik ved døden. Nu er en 42-årig mand sigtet for drab
Fredag bliver en 42-årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg for drab på en slagteriansat på Danish Crown Beef i Holsted.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Fik halsen skåret over
Annonce
Ved hændelsen døde en 35-årig mand efter de skader han blev påført.
Ifølge en anonymkilde, som Jv.dk har talt med, fik den 35-årige skåret halsen over efter et skænderi.
Politi tilstede
Annonce
- I forbindelse med hændelsen og indsatsen på slagteriet torsdag har både medarbejdere og lokalsamfundet været berørt. Derfor er Syd- og Sønderjyllands Politi til stede fredag med Den Mobile Politistation med et tryghedsskabende fokus, lyder det i pressemeddelesen.
Det er endnu ikke blevet bekræftet af politiet, hvad der nærmere er sket på slagteriet.