Silo kollapset: Nyt om dødsulykken

En person er fortsat savnet efter ulykken

Offentliggjort Sidst opdateret

Artiklen bliver ikke opdateret længere

Politiet giver onsdag formiddag en kort status på ulykken i Glamsbjerg tirsdag aften. 

Politiet bekræfter nu, at det var taget til en silo, der styrtede sammen. 

Ti personer arbejdede på stedet formoder politiet - seks er kommet til skade, en er uskadt, og Fyns Politi leder stadig efter en person. 

Politiet kender ikke årsagen til sammenstyrtningen endnu. 

Det er et vanskeligt arbejde at foretage redning på stedet, da der er tale om store mængder beton. 

Politiet har siden tirsdag aften arbejdet i siloen, hvor der er 750 ton beton, som har stået i siloen.

I løbet af natten er der blevet afsøgt med hunde. 

Betjente arbejder stadig på stedet.

- Det er en svær indsats. Vi forventer, den kan blive langvarig. Jeg kommer ikke ind på, hvor langvarig den bliver. Fokus bliver stadig at redde liv på stedet dernede, siger politiinspektør ved Fyns Politi Christian Rasmussen.

De omkomne er udenlandske personer, men politiet arbejder stadig med underretning af de pårørende til de tilskadekomne. 

Derfor vil Fyns Politi ikke oplyser yderligere om deres identitet eller tilstand.

Tirsdag aften døde to personer da en solo styrtede sammen på  Flemløse Biogas ved Glamsbjerg i Assens Kommune.

 Tidligere har politiet udtalt, at man ikke vidste, hvad der var årsagen til ulykken.

Ifølge TV 2 kommer politiet til at arbejde på stedet i mange timer endnu. 

Fyns Politi har ikke tidligere meldt ud, hvordan ulykken er sket, men ifølge førstemeldingen til alarmcentralen, var der tale om en "sammenstyrtning". 

Sammenstyrtningsulykke ved Flemløse Biogasanlæg i Glamsbjerg på Fyn, hvor to i første omgang er meldt omkommet.
Udrykningskøretøj på vej til arbejdsulykken i Flemløse.
Powered by Labrador CMS