Politi efterlyser potentielt farligt medicin

Foto: Colourbox.com (Modelfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Østjyllands Politi efterlyser noget medicin, der ifølge embedslægen kan være farligt i ukyndiges hænder. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Det var en kvinde, der mandag eftermiddag mistede sin medicin under en tur fra Finlandsgade til Gudrunsvej i det vestlige Aarhus. Kvinden mistede sin taske – en grøn hjemmesyet taske i kraftigt stof – hvori hendes medicin lå opbevaret i en mindre blå taske med guldstropper og guldlynlås.

Det drejer sig ifølge politiet om følgende medicin i original emballage:

Baklufen Mylan – 25 mg (muskeldæmpende)

Trimonil Retard – 200 mg (nervemedicin til epilepsi)

Sabrilex 500 mg (epilepsi medicin)

Epistatus i sprøjte (Akut medicin til epilepsi)

Stesolid i sprøjte (til anfald af epilepsi)

Henvendelser omkring tasken og medicinen kan rettes til Østjyllands Politi på telefon 114.

BNB

Powered by Labrador CMS