Sigtet for taxa-bedrageri
Efter den lange taxatur kunne hun pludselig ikke finde sit betalingskort
En 35-årig kvinde kvinde har fået en sigtelse for bedrageri på halsen efter en halvanden time lang taxatur.
Natten til torsdag hoppede kvinden ind i en taxa i Husum og bad chaufføren om at køre hende til Sakskøbing.
Cirka halvanden time senere nåede de frem til destinationen. Men nu kunne kvinden pludselig ikke finde sit betalingskort.
Annonce
Det fremgår af Sydsjællands og Lolland-Falsters døgnrapport.
Vendte aldrig tilbage
Den 35-årige kvinde sagde til taxachaufføren, at hun ville gå ind på den adresse, de holdt ved, for at lede efter kortet. Imidlertid kom hun aldrig tilbage.
Annonce
Derfor kontaktede chaufføren politiet, og nogle timer senere blev kvinden, der er fra lokalområdet, anholdt.