Sigtes for drab og usømmelig omgang med lig
32-årig mand, der er blev anholdt natten til onsdag efter en langvarig politiaktion, er sigtet for manddrab
En 32-årig mand, der blev anholdt i Ribe natten til onsdag, er sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.
Det skriver JydskeVestkysten, der er til stede i Retten i Esbjerg, hvor manden fremstilles i grundlovsforhør onsdag eftermiddag.
Anholdt i nat
Annonce
Manden blev anholdt natten til onsdag efter en langvarig aktion fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet var til stede i stort antal på J. Lauritzens Plads i Ribe, der var afspærret af sikkerhedsmæssige hensyn.
Ifølge JydskeVestkysten fremgår det af sigtelsen, at drabet fandt sted på et ukendt tidspunkt mellem 13. og 23. marts på et ukendt sted og sammen med en eller flere gerningsmænd.
Annonce
Efter drabet deltog manden ifølge sigtelsen i bortskaffelse af liget.