Sidder længere i fængsel

Kriminalforsorgen siger oftere siger nej til løsladelse på prøve. Dobbelt så mange afsoner fuld tid

Herstedvester Fængsel er et af de lukkede fængsler under Kriminalforsorgen. (Arkivfoto)
Herstedvester Fængsel er et af de lukkede fængsler under Kriminalforsorgen. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Langt færre dømte end tidligere får lov til at blive løsladt på prøve. Der er gennem de seneste år sket en opstramning i Kriminalforsorgen, og den er ret markant.

Fra 2011 til 2015 blev mellem 80 og 84 procent prøveløsladt efter at have afsonet to tredjedele af straffen.

Men siden er bunken af nej'er øget markant. Sidste år blev kun 62,5 procent løsladt på prøve.

Udviklingen er beskrevet i et svar fra Justitsministeriet til Folketingets retsudvalg, hvor Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF har ønsket at få et overblik.

Dobbelt så mange

Der skal tages stilling til prøveløsladelse, når to tredjedele af straffen er afsonet, og det inde bærer, at den dømte skal erklære sig villig til at overholde nogle bestemte vilkår.

Desuden må løsladelsen ikke være "utilrådelig". Og endelig skal han eller hun være sikker på at have et sted at bo, ligesom der skal være udsigt til for eksempel et job eller uddannelse.

Opstramningen kan også udtrykkes med andre tal. 

Nemlig når det gælder dømte, der først kommer ud i samfundet igen, når de har siddet fuld tid.

Sidste år skete det for 1162 dømte. Det er omtrent dobbelt så mange som for seks og syv år tilbage i tiden.

Skærper regler

I svaret til retsudvalget lyder det fra Kriminalforsorgen, at der ikke er nogen entydig forklaring på den drastiske udvikling. 

Men flere skærpelser af reglerne spiller en rolle, fremgår det.

Hvis en afsoner for eksempel er blevet afsløret med en mobiltelefon, skal det indgå i vurderingen af, om der kan ske prøveløsladelse.

Desuden skal dømte i sager om terror sige ja til at deltage i et særligt program, hvis de skal gøre sig fortjent til at blive sat fri efter at have afsonet to tredjedele af straffen.

Også lovpakker om bandekriminalitet betyder, at flere må finde sig i at være spærret inde i længere tid.

Nye forhandlinger

Dømte for grov kriminalitet må i prøvetiden ikke tage kontakt med deres gamle kammerater i en bande i prøvetiden.

Og i det hele taget skal det "med betydelig vægt" tale imod prøveløsladelse, hvis den indsatte er knyttet til en gruppe personer, der "tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet".

Netop nu er der på Christiansborg en skærpet interesse for forholdene i fængslerne. 

Politikerne indledte fredag forhandlinger om en ny flerårsaftale.

Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgens hovedopgave er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Det vil sige frihedsstraf, herunder afsoning med elektronisk fodlænke, samt tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betingede domme, herunder samfundstjeneste.

Kilde: Kriminalforsorgen
Powered by Labrador CMS