Annonce
Ser rødt og nikker betjent en skalle
Pludselig eskalerede situationen voldsomt
En 37-årig mand gik amok på en politibetjent, efter han mandag aften havde huseret i Ørsted på det nordlige Djursland.
Politiet fik en anmeldelse om, at en fuld mand gik rundt midt på vejen omkring Rougsøhallen, hvor han opførte sig agressivt og skabte utryghed.
Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.
Annonce
Meget opfarende
Manden var meget opfarende og råbte af politikfolkene, da patruljen nåede frem.
Betjentene forsøgte at få fulderikken til at falde ned, men pludselig eskalerede situationen voldsomt.
Annonce
Forsøgte flere gange at bide
Manden så nemlig rødt og nikkede den ene af betjentene en skalle i brystkassen.
Og ikke nok med det så forsøgte han flere gange at bide en af betjentene.
Den 37-årige endte med at blive anholdt og sigtet for vold mod polititjenestemand.