Seks piger dræbt i ulykke

USA sørger sammen med kendt country-stjerne efter ufattelig ulykke

De seks piger blev dræbt på stedet, da lastbilen ramte dem.
De seks piger blev dræbt på stedet, da lastbilen ramte dem.
Offentliggjort Sidst opdateret

Seks skolepigers tragiske død har sendt chokbølger gennem hele USA.

Pigerne blev alle slået ihjel ved en trafikulykke tirsdag i Tishomingo, Oklahoma. 

Ulykken skete i et kryds med fuldt stop. Vidner har fortalt, at den lille bil med de seks piger kørte ud på vejen uden at holde helt stille.

Her blev de ramt af en lastbil. Pigerne var dræbt på stedet.

Stjerne sørger

Det er ikke kun på pigernes skole og i lokalsamfundet, at den grufulde ulykke har sat sit dystre præg.

COUNTRYSTJERNEN BLAKE SHELTON .
COUNTRYSTJERNEN BLAKE SHELTON .

Den kendte country-stjerne Blake Shelton har udtrykt sin store medfølelse med ofrene og deres familier.

Vi er i chok

- Vi er alle i chok, og vi er ramt dybt ind i vore hjerter, siger den 45-årige stjerne. 

Han bor selv i den lille by Tishomingo, hvor der bor omkring 3.000 borgere.

Blake Shelton mistede sin 24-årige bror i en trafikulykke tilbage i 1990.

- Jeg ved derfor personligt, hvor forfærdeligt det er at miste en man holder af i en ulykke. 

Men vi er stærke her i vores lokale samfund.  Lad os lægge armene omkring familie og venner, som har det sværest, lyder det fra den kendte stjerne.

Powered by Labrador CMS