Annonce
Segway eksploderede pludseligt på kontor
Brand i firma i Aalborg
Et firma på lystbådehavnen var fredag ved at komme lidt for lystigt ind i weekenden.
Det skriver TV 2 Nord.
Klokken 11 fredag formiddag lød der pludselig et mindre knald i firmaets lokaler.
Annonce
Det var en Segway under opladning, der var eksploderet.
Brød i brand
Segwayen brød efterfølgende i brand, og så skulle det gå stærkt.
Annonce
Ejeren af firmaet havde heldigvis en pulverslukker på kontoret og fik slukket det brændende køretøj.
Da Nordjyllands beredskab nåede frem transporterede de den afsvedne Segway ud i det fri og sørgede for at ventilere bygningen.
Ingen mennesker kom noget til ved den chokerende oplevelse, men både bygningen og køkkenet hos det pågældende firma blev sodskadet.