Se video: Vil kidnappe lille dreng
En 24-årig mand forsøgte at kidnappe et femårigt barn på åben gade i New York torsdag. Men barnets mor og dets søskende reagerede hurtigt
Se videoen af det chokerende kidnapningsforsøg i videoen herover
45-årige Dolores Diaz var forleden ude for en chokerende oplevelse, da hun var vidne til, at hendes femårige barn blev forsøgt kidnappet midt på gaden i Queens, New York.
I en offentliggjort video kan man se, hvordan den 45-årige mor, barnet og dets søskende kommer gående på fortovet.
Pludselig hopper en mand af sin bil, løber hen og griber fat i det femårige barn, hvorefter han løber tilbage mod bilen med barnet i armene og forsøger at flygte.
Det hele sker i løbet af ganske kort tid.
Trækker barn ud af bil
Dolores Diaz og barnets søskende når dog at reagere, inden manden kører afsted.
Det kan ses i videoen, at moderen febrilsk trækker sit barn ud af bilens vindue og i sikkerhed, inden manden kører væk fra stedet i høj fart.
Sigtet for kidnapningsforsøg
Den 45-årige mor har fortalt, at hun ikke ved, hvorfor manden forsøgte at kidnappe hendes barn.
Barnet kom ikke til skade under kidnapningsforsøget.
Politiet i New York er nu lykkedes med at anholde manden, 24-årige James McGonagle, som er fanget på overvågningsvideo.
Manden er sigtet for forsøg på kidnapning.
Se videoen af det chokerende kidnapningsforsøg i videoen herover