Se den rørende video af betjenten Stefan
Stefan Nymann blev sidste år påkørt brutalt af en flugtbilist. Han er i dag så medtaget, at han sidder i kørestol og er svært hjerneskadet
Billederne i ovenstående video taler sit tydelige sprog. Det er svært ikke at blive bare en smule rørt.
Den unge politibetjent Stefan Nymann var i juni sidste år udsat for en grusom ulykke, da han brutalt blev påkørt af en flugtbilist.
Nu har den frivillige politikreds Thin Blue Line Danmark startet en indsamling.
De har samtidig delt en meget rørende video af den unge betjent, som har mistet førligheden og er svært hjerneskadet efter ulykken.
Vælter ind med reaktioner
Det vælter da også ind med reaktioner på Facebook, hvor flere sender kærlige tanker til den unge betjent.
Blandt andet har den frivillige politiforening selv sendt nogle rørende ord med på vejen.
'Betjenten Stefan gik blot på arbejde — for at passe sit job og gøre en forskel for andre. Nu er det vores tur til at give noget igen. Vi kan ikke ændre, det der er sket, men vi kan være med til at give muligheder ind i en fremtid med nye vilkår,' skriver Thin Blue Line Danmark i sit opslag til videoen.
Føler med betjenten
Flere af sidens følgere har også reageret ved at sende kærlige hilsener til den 31-årige betjent fra Aarhus.
'Mit hjerte græder for den stakkels, unge betjent, der gik på arbejde for vores skyld - og fik smadret sit liv. Jeg støtter - og sender alle de varmeste og bedste tanker til Stefan,' skriver en bruger i en kommentar til opslaget.
'Varme tanker til familien. Det et så tragisk som det kan være. Håber på et langt og meningsfuldt liv for ham på trods af vilkårene,' skriver en anden.
Du kan se videoen øverst i artiklen og læse hele Facebook-opslaget nedenfor.
HUSK. Du kan også følge retssagen mod flugtbilisten LIVE lige nu.