Savnet mand fundet død
Hunde fandt ham i å
En 78-årig mand, der har været savnet siden 16. marts er fundet død.
Den 78-årige forlod sin bopæl i Bredebro i Sønderjylland den 16. marts om aftenen.
Siden har han været genstand for omfattende eftersøgninger.
Annonce
Mange borgere har hjulpet i eftersøgningen og politi, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen har ledt med hunde, helikoptere, både og dykkere, ligesom politiets vandsøgshunde har deltaget i eftersøgningen.
Lå i å
Onsdag fandt politiets vandsøgshunde under eftersøgningen en afdød mand i Brede Å.
Annonce
Syd- og Sønderjyllands Politi mener, der er tale om den 78-årige mand.
Den afdødes identitet er dog endnu ikke endeligt fastslået.
Den 78-årige mands pårørende er underrettet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.