Savnet kvinde fundet død

Hun forsvandt 8. december

Offentliggjort Sidst opdateret

Den person, der onsdag eftermiddag blev fundet i et buskads ved Viborg Sygehus, er den 48-årige kvinde, der har været forsvundet siden 8. december.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi er ved at lave det, der kaldes en findestedsundersøgelse, sagde Jens Claumarch, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, tidligere onsdag aften til Newsbreak.dk.

Den savnede kvinde gik 8. december fra Viborg Sygehus -hvor hun efterlod flere ejendele - og er siden blevet eftersøgt at både politi og frivillige fra Missing People.

Der blev tilkaldt teknikere og retsmediciner til stedet - og nu er det altså fastslået, der er tale om den savnede 48-årig.

- Der er ikke fundet noget mistænkeligt ved hendes død. Hun vil dog blive obduceret i morgen, så dødsårsagen kan fastslås med sikkerhed, siger Jens Claumarch onsdag aften. 

Det skal også undersøges, om personen har været udsat for en forbrydelse.

Powered by Labrador CMS