Sært hærværk: Smurte solarium ind i lim

Et solcenter blev offer for en eller flere hærværksmænd

Offentliggjort Sidst opdateret

Om gerningsmanden eller mændene ville lime en solariekunde fast til et solarie med lim, må stå hen i det uvisse. 

Under alle omstændigheder blev et solcenter på Nygade i Nykøbing i Nordjylland, lørdag aften offer for en eller flere hærværksmænd.

Det skriver nordjyske.dk. 

Fandt flere hagl

Lokalpolitiet i Thisted oplyser til Nordjyske, at man har fundet flere hagl, som tyder på, at der er blevet skudt med en luftpistol på en dør i solcentret.

Men det mest opsigtsvækkende er måske, at den nederste plade i ét af solarierne er blevet smurt ind i lim, skriver det lokale medie.

Et solarie blev lørdag aften udsat for hærværk. (Arkivfoto)
Et solarie blev lørdag aften udsat for hærværk. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS