Sådan gør politiets fartjægere når de skal tisse

Politiet holder i timevis på de danske landeveje og fanger fartsyndere. Derfor skal de også tænke ud af boksen, hvis de skal bruge et toiletbesøg

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet har fået nye ATK-biler med øget komfort, men der er dog ikke toilet i bilerne. 

Derfor skal operatørne også tænke kreativt, hvis tissetrangen pludselig melder sig. 

- De allierer sig ofte med de offentlige toiletter, der er i området. Det kan være kirker eller forsamlingshuse, som har stillet noget til rådighed, fortæller vicepolitiinspektør Jesper Engelund til Newsbreak.dk. 

Sådan ser politiets nye vogne ud. Måleren i vognen er trådløs og stilles ved siden af bilen.
Sådan ser politiets nye vogne ud. Måleren i vognen er trådløs og stilles ved siden af bilen.

Borgerne hjælper

Og faktisk hjælper beboerne i området også, når politiet måler fart på de danske veje. 

- Der er faktisk også rigtig mange borgere, der er søde, når vi kommer hen og stiller bilerne op, fordi vi er glade for at vi kommer hen, hvor de bor. Og så siger de: "Hvis du har brug for en kop kaffe eller et toilet, så siger du bare til, lyder det fra vicepolitiinspektøren. 

De nye målere tager billeder af både den forreste og bagerste nummerplade. Derfor har politiet nu også lettere ved at fange motorcyklister.
De nye målere tager billeder af både den forreste og bagerste nummerplade. Derfor har politiet nu også lettere ved at fange motorcyklister.

Kan stadig måle

Det betyder dog ikke, at fotovognene nødvendigvis er ude af drift, når operatøren forlader den. Hvis måleren er sat op langs vejen, kan det være nødvendigt, at lukke ned midlertidigt. 

Hvis måleren står inde i bilen, kan den fortsætte med at blitze hurtige bilister. 

DERFOR ER DE NYE VOGNE MERE EFFEKTIVE

Fordelen ved de nye ATK-vogne er, at selve måleren, som bliver sat ud til vejen, er trådløs. Derfor skal den ikke forbindes med ledning til vognen.

Det betyder, at det bliver lettere for politiet at sætte dem op steder, der ikke før var tilgængelige.

En anden fordel de nye målere har, er at de også tager et billede af køretøjet bagfra. Det betyder, både at motorcyklister nu lettere kan blive taget i fartkontrol.

Men hvis en bil har tabt forreste nummerplade, eller hvis den er bukket og dermed ulæselig, så vil der også være et billede af bagerste nummerplade.

Powered by Labrador CMS