Sådan døde tvillingesøstre

En ung mand er sigtet i en frygtelig sag, hvor to tvillingesøstre blev fundet livløse i en lejlighed

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet kan nu afsløre, hvad de to norske teenagepiger, som blev fundet døde tilbage i januar i år, døde af. 

– Politiet har nu modtaget den endelige obduktionsrapport, hvor man mener, at pigerne døde af en overdosis af heroin, skriver norsk politi i en pressemeddelelse mandag morgen ifølge VG

Mand sigtet

Tvillingesøstrene Mina Alexandra og Mille Andrea Hjalmarsen, der blev fundet livløse i en lejlighed i Spydeberg i Norge, blev kun 16 år gamle.

En mand i 20'erne er sigtet for uagtsomt manddrab i forbindelse med den tragiske sag. 

Befandt sig i lejligheden

Den sigtede befandt sig i lejligheden, da teenagesøstrene blev fundet, men han havde ifølge politiet ikke en relation til pigerne. 

Manden nægter sig skyldig.

En anden mand er desuden sigtet for at have solgt narkotika til de 16-årige tvillinger.  

To 16-årige tvillingesøstre blev fundet døde i en lejlighed. Nu slår politiet i Norge fast, at pigerne døde af en overdosis af heroin. (Genrefoto).
To 16-årige tvillingesøstre blev fundet døde i en lejlighed. Nu slår politiet i Norge fast, at pigerne døde af en overdosis af heroin. (Genrefoto).
Powered by Labrador CMS