Annonce
Sad fast i brændende bil
Hastet på hospitalet efter ulykke
En mand var tæt på at brænde inde i sin bil onsdag aften på Bregningevej i Jyderup ved Kalundborg.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Politiet fik onsdag klokken 20.49 en anmeldelse om en brændende bil på kørebanen.
Annonce
Kunne ikke komme ud
Da brandvæsenet og politiet nåede frem, sad føreren - en 89-årig mand - fortsat i bilen.
Han kunne ikke komme ud og havde pådraget sig alvorlige skader på grund af branden i bilen.
Annonce
Manden blev reddet ud og hastet på hospitalet.
Brød i brand under kørsel
Han forklarede, at der under kørsel pludselig var ild og flammer i bilen, og at han ikke kunne komme ud ved egen hjælp.
Brandteknikere skal nu undersøge bilen for at finde ud af, hvad der skete, da den brød i brand.
