Så mange ræsede forbi fartkontrol 

Motorcyklist dræbt tæt på fartkontrol

Offentliggjort

Politiets ATK-vogne holder aldrig fri.

Heller ikke søndag.

Og da Syd- og Sønderjyllands Politi holdt fartkontrol Sædding Strandvej i Esbjerg i søndags gik 32 trafikanter i fælden.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Fem klip

Den maksimalt tilladte hastighed på strækningen er 60 kilometer i timen.

1.800 køretøjer blev registreret i de fem timer ATK-vognen var i aktion.

Fem bilister får et klip i kørekortet, og to kørte så stærkt, at det udløser en betinget frakendelse af kørekortet.

Motorcyklist dræbt tæt på

En motorcyklist blev dræbt tæt på stedet for fartkontrollen i 2021.

Fire motorcyklister blev knaldet i fartkontrollen søndag - den hurtigste med en fart på 98 kilometer i timen.

Den hurtigst bilist kørte 109 kilometer i timen i 60-zonen.

- Solen og varmen giver helt naturligt en større tilstrømning af køretøjer og mennesker til og fra Hjerting Strand, men vi skal stadig passe på farten og medtrafikanterne, siger politikommissær Anders H. Borg, som er leder i færdselsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Powered by Labrador CMS