Annonce
Så er det nok: Ringer 49 gange til 112
Fik konfiskeret sin telefon
Selv det mindste barn ved, at man kun må ringe 112, hvis det virkelig drejer sig om et nødstilfælde.
Så ringer man alligevel 112, selv om lokummet ikke brænder, så er det principielt én gang for meget.
At ringe 49 gange 112 er derfor helt uden for kategori.
Annonce
Skældte ud
Det var ikke desto mindre, hvad en 56-årig kvinde præsterede i weekenden fra sit hjem i tyske Oelixdorf nord for Hamburg.
Hele 49 gange ringede hun til alarmcentralen og skældte hver gang ud.
Annonce
Men der var ingen fare på færde.
- Så er det slut
Efter det 49. opkald fik politiet nok, og en patruljevogn kørte forbi kvindens hus og konfiskerede hendes telefon, så telefon-terroristen blev effektivt stoppet.
Hvorfor kvinden var så sur på politiet, melder historien i Hamburger Morgenpost intet om.