Så du drab ved bibliotek

Nordjyllands Politi søger muligt kronvidne til drab

Offentliggjort Sidst opdateret

Ved du noget? Tip os her.

Nordjyllands Politi efterlyser nu et muligt kronvidne til drabet på en 38-årig mand ved biblioteket i Rendsburggade, Aalborg, lørdag den 14. januar 2023.

Tre personer er indtil videre varetægtsfængslet i sagen.

Betjente arbejder ihærdigt på at klarlægge hændelsesforløbet.

Derfor efterlyser man nu et konkret vidne, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kan have set noget

- Vi søger en mand, der befandt sig ved bibliotekets hovedindgang kort efter klokken 21 lørdag aften. Han talte med to personer - angiveligt om høj musik , siger politikommissær Carsten Straszek, der leder efterforskningen af sagen.

Manden kan have gjort vigtige observationer.

Han beskrives som:

  • 35-55 år
  • Kort hår og lys i huden
  • Dansktalende
  • Iført mørk jakke med pelskrave, mørke bukser og mørke sko
Nordjyllands Politi søger et muligt kronvidne til drabet i Aalborg lørdag.
Nordjyllands Politi søger et muligt kronvidne til drabet i Aalborg lørdag.

- Vi håber meget på, at dette vidne vil henvende sig til os hurtigst muligt på telefon 114, opfordrer Carsten Straszek.

Powered by Labrador CMS