Rykker ud til brand

Politi og redning er fremme på stedet

Offentliggjort

Der udbrød søndag aften brand på Havnefronten i Vordingborg - i forbindelse med det nye Storstrømsbyggeri.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser på det sociale medie X, at branden blev anmeldt klokken 18.36.

Den første melding gik på, at der var opstået brand i beboelsesområdet.

Redningsberedskab og politiet er fremme på stedet.

- Tilstedeværende personer er evakueret og ikke i fare. Brandens omfang er for nuværende ikke klarlagt, skriver politiet på X.

Politi, brandvæsen og redningsmandskab er fremme ved branden på Havnefronten i Vordingborg.
Powered by Labrador CMS