Rygetrængende mand gik volds-amok
Da han bad om en smøg fik han formentlig ikke det svar, han ønskede. Og så gik han amok
Det var angiveligt ikke andet end en smøg, der skulle til for at redde humøret hos en ukendt voldsparat mand.
Ifølge en anmeldelse til Midt- og Vestsjællands Politi blev en 65-årig mand på cykel passet op af en tatoveret mand i Ringsted, som bad om en cigaret.
Sådan skriver politiet i døgnrapporten.
Var ikkeryger
Den 65-årige kunne dog meddele, at han ikke røg - den besked fik dog den rygetrængende til at gå til angreb på manden på cykel.
Han ramte således en 65-årige i ansigtet med adskillige slag, hvorefter den tatoverede mand stak med mandens taske på en scooter uden nummerplade.
En røverisag
Politiet betragter sagen som en røverisag og efterlyser således den rygetrængende formodede voldsmand.
Han beskrives som lys i huden og i alderen 20 til 30 år. På halsen havde han synlige og mørke tatoveringer og var iført hvid jakke, sort bukser og sorte sko.
Hvis man har set ham eller informationer om sagen, skal man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114.