Annonce
Ruller rundt og bryder i brand
En bilist blev kastet rundt, efter han ramte et autoværn
Det gik voldsomt for sig, da en mandlig bilist pludselig mistede herredømmet over sin bil på Ringvejen i Hjørring.
- Han rammer et autoværn og bilen ruller rundt flere gange. Bilen ender på hovedet og bryder i brand, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Paul Fastergaard til Newsbreak.dk.
Billeder fra stedet viser, at bilen er landet på et stisystem.
Annonce
Kørt til tjek
Det lykkedes manden at komme ud af bilen, og han slap fra stedet uden alvorlig personskade. Han blev dog kørt til tjek på Hjørring Sygehus.
- Der er ingen mistanke om spiritus. Jeg ved ikke, hvorfor han mistede herredømmet, om det var glat føre, eller om han ramte en kantsten, lyder det fra vagtchefen.
Annonce
Politiet har heller ikke rejst sigtelser i sagen.