Røvet i sit hjem: Politiet melder ud
Fire personer er efterlyst efter et hjemmerøveri i Birkerød
Fire personer er efterlyst af politiet i forbindelse med et hjemmerøveri i Birkerød.
Det oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.
En 36-årig mand blev manddag eftermiddag udsat for vold og trusler af de fire personer i sit hjem på Teglværksvej
Han blev blandt andet truet til at udlevere sine bilnøgler og mobiltelefon.
Derefter kørte de fire personer fra stedet i den 36-åriges bil.
Politiet sendt patruljer til området for at lede efter gerningspersonerne og bilen, men det var ikke muligt for politiet at finde dem.
Flygtede fra politiet
På baggrund af en efterlysning i politiets registre blev bilen omkring klokken 17.30 standset ved Emdrup Station af en patrulje fra Københavns Politi, og personerne i bilen flygtede i den forbindelse til fods.
Flere patruljer kørte til stedet for at lede efter de mulige gerningsmænd, men de blev ikke fundet.
Nordsjællands Politi vil gerne høre fra borgere, som har set noget mistænkeligt omkring gerningsstedet før, under eller efter gerningstidspunktet eller i øvrigt har oplysninger til sagen.
Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.