Røvere stak sovende mand med kniv

Politiet betragter overfaldet som et drabsforsøg

Offentliggjort Sidst opdateret

En 42-årig mand blev natten til onsdag opsøgt af to mænd på sin bopæl på Anlægsvej i Ringsted. 

Manden lå og sov, da døren kort efter klokken tre blev slået ind. 

De to mænd overfaldt derefter den 42-årige med både slag- og stikvåben, og han fik i den forbindelse to knivstik i overkroppen.

Kender formentlig overfaldsmændene 

Manden blev efterfølgende bragt til sygehuset i kritisk tilstand, men det vurderes ondag morgen, at han er uden for livsfare.

- Det er vores opfattelse, at der er en relation mellem den 42-årige mand og de to overfaldsmænd. Men vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige mere om, hvad der er motivet til overfaldet, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. 

Politiet betragter overfaldet som et drabsforsøg. 

De to overfaldsmænd forsvandt formentligt fra stedet i bil, og politiet hører derfor gerne fra vidner, der måtte have set mændene forsvinde fra adressen på Anlægsvej.

En 42-årig mand har været udsat for et drabsforsøg.
En 42-årig mand har været udsat for et drabsforsøg.
Den 42-årige fik to knivstik i overkroppen.
Den 42-årige fik to knivstik i overkroppen.
Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set overfaldsmændene forsvinde fra adressen.
Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set overfaldsmændene forsvinde fra adressen.
Powered by Labrador CMS