Røvere holdt tankpasser fanget i fryser

En ung kvindelig tankpasser måtte reddes ud af politiet efter 40 minutters fangeskab

Offentliggjort Sidst opdateret

Tre mænd er dømt for at have holdt en ung tankpasser fanget, mens de begik røveri i butikken på Valby Langgade i oktober 2020. 

Her kom de ind i butikken og truede hende med kniv, mens de tog hendes overfaldsalarm. Hun blev efterfølgende låst inde i butikkens fryser, hvor hun sad fanget i 40 minutter før hun blev befriet af politiet. 

Stak af med varer

Mens den unge kvinde sad fanget, lykkedes det de unge mænd at stikke af med sprut og cigaretter til en værdi af 71.000 kroner. 

Mændene der i dag er 18, 19 og 20 år fik henholdsvis et år og tre måneder, halvandet år, og et års tillægsstraf, da den 20-årige stadig afsoner en anden dom. 

Den 18-årige fik ligeledes en advarsel om at han ville blive udvist. 

Nu er der truffet afgørelse i den voldsomme sag.
Nu er der truffet afgørelse i den voldsomme sag.
Powered by Labrador CMS