Røgdykkere arbejder på flere etager

En person reddet ud

Offentliggjort Sidst opdateret

Hovedstadens Beredskab arbejder mandag aften på at slukke en voldsom brand i en lejlighed i Bellahøj Syd.

Det oplyser beredskabet på X.

En person er reddet ud af en lejlighed, som er meget røgfyldt. Personen er overgivet til akutberedskabet, som er på stedet.

Det fortæller Jesper Frandsen, som er vagtchef hos Københavns Politi.

Eskorte-kørsel

- Vi er ved at klargøre en eskorte til Rigshospitalet, så det må folk gerne være opmærksomme på, siger han til Ritzau.

Branden er blevet anmeldt til politiet klokken 19.26.

Vagtchefen oplyser ikke nærmere om omstændighederne eller den tilskadekomne.

- Vi arbejder på slukning af lejligheden og har indsat røgdykkere på flere etager, skriver Hovedstadens Beredskab på X.

Er nu slukket

Tim Ole Simonsen, som er operationsleder hos Hovedstadens Beredskab, oplyser til TV 2 omkring klokken 20 mandag aften, at branden er slukket.

Hverken beredskabet eller politiet oplyser noget om brandårsagen.

Ifølge B.T. foregår der mandag aften efterslukning på stedet.

En person er reddet ud. Røgdykkere arbejder på flere etager.
Powered by Labrador CMS