ADVARER MOD FARLIGT VEJR:
Rigspolitiet med opråb til danskerne
Ring kun 112, hvis du har akut brug for hjælp
DMI har varslet meget voldsomt og potentielt farligt vejr over Danmark det næste halvandet døgn.
Der kan indtræffe såkaldte 100 års-hændelser, varsler DMI.
Det er specielt regnmængderne, der kan blive meget voldsomme.
DMI forudser, at der kan falde op mod 80 millimeter regn lokalt fra klokken 17 fredag til klokken 17 lørdag.
Rigspolitiet med opråb
Og fredag understreger Rigspolitiet i en advarsel på X alvoren over for danskerne.
- DMI varsler voldsomt og farligt vejr i store dele af landet, hvor der kan forventes kraftig regn, skybrud og lokale oversvømmelser.
- Politiet opfordrer derfor til, at man holder øje med vejrudsigten, følger myndighedernes anvisninger og tager sine forholdsregler.
- Skal du køre over længere afstande, så vær opmærksom på at vejrforholdene kan ændre sig fra landsdel til landsdel.
- Bemærk i øvrigt at kraftig regn og skybrud kan forårsage akvaplaning på vejene, skriver Rigspolitiet.
Ring kun, hvis det er akut
Samtidig kommer Rigspolitiet med en opfordring til danskerne.
DMI varsler voldsomt og farligt vejr i store dele af landet, hvor der kan forventes kraftig regn, skybrud og lokale oversvømmelser. Politiet opfordrer derfor til, at man holder øje med vejrudsigten, følger myndighedernes anvisninger og tager sine forholdsregler. Skal du køre over… pic.twitter.com/n54YIpmTB6
— Rigspolitiet (@Rigspoliti) July 12, 2024
Beredskabet kan det næste halvandet døgn komme under voldsomt pres.
Derfor kan det tage længere tid end normalt, inden hjælpen når frem.
- Ring kun 112, hvis du akut har brug for hjælp, slutter Rigspolitiet.