Tv-stjerne lavede akavet sex-joke med royal

Joanne Froggatt fra Downton Abbey var så nervøs, da hun skulle møde hertuginde Kate, at hun kom til at fyre en upassende vittighed af.

Offentliggjort Sidst opdateret

De fleste ville nok nøjes med at smile pænt og svare høfligt, hvis de skulle mødes med en kongelig, men skuespillerinden Joanne Froggatt gik ved en fejl efter guldet, da hun for første gange skulle hilse på hertuginden af Cambridge.

Den 35-årige skuespillerinde har vundet flere priser for sin rolle i “Downton Abbey”, men selv om hun er vant til rampelyset, var Froggatt alligevel rystende nervøs, da hertuginde Kate kom på besøg under optagelserne. Nervøsiteten mundede ud i en lummer vittighed, der dog faldt pladask til jorden.

– Du bliver bare mere og mere nervøs. Vi var i gang med at indspille en scene, og Kate er fantastisk smuk. Hun havde denne her fantastiske aura, da hun kom ind i rummet. Før vi fik sagt hej til hende, skulle vi spille skuespil lige foran hende, fortalte Froggatt til talkshowværten Conan O’Brien ifølge Hello Magazine.

– Det var en lille smule nervepirrende, og jeg blev lidt nervøs. Bagefter kom hun over for at sige hej, og jeg sagde “det er dejligt at møde dem”, og hun sagde “det føles underligt at stå i Lady Marys soveværelse, og så siger jeg “ja, der er ikke mange der får lov til at komme i Lady Marys soveværelse”.

Straks efter at ordene havde undsluppet Froggatts mund, gik det op for hende, at bemærkningen om at “komme i Lady Marys soveværelse” kan forstås på flere måder, men da var det for sent.

– Jeg tænkte “gud, hvad har jeg dog sagt?”, fortæller den flove skuespiller, der bagefter valgte at holde lav profil.

Men måske er hertuginde Kate vant til det, der er værre, eftersom at prins Harry er kendt for at have et særdeles stort forråd af beskidte jokes. Den 34-årige hertuginde kommenterede i hvert fald ikke på skuespillerindens flertydige kommentar.

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS