Redning: To mænd forsvundet på paddleboard
To mænd er set drive langt ude på havet, og DMI har varslet voldsomt vejr. Derfor vil politiet have dem ind
Opdatering: Den ene er på vej på skadestuen. Læs artiklen her
To mænd har søndag eftermiddag fået forvildet sig for langt ud på havet på deres paddleboards ved kysten i Als i Nordjylland.
Det fortæller Karsten Højrup Kristensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.
- Vi er ved stedet sammen med beredskabet.
Helikopter ankommet
- De er set ligge mellem 1,5 og 2 kilometer ude på havet. De sidder ned på deres paddleboards. En helikopter er lige kommet til stedet, siger han.
Om man fortsat kan se de to mænd, ved vagtchefen ikke.
De to mænd er henholdsvis 32 og 38 år.
Ikke i kontakt med dem
De har endnu ikke haft kontakt med de to mænd, og politiet har ikke fået besked om, at de er i nød. Alligevel er man bekymret for dem, da Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har varslet voldsomt vejr.
- Når der er udsendt prognoser, som viser, at der kan komme vindstød af stormstyrke, er det selvfølgelig lidt bekymrende, at de er der ude, siger vagtchefen.
Derfor vil man gerne have dem ind fra vandet hurtigst muligt, lyder det.