Annonce
Reddet ud af brændende ejendom
Beboere måtte hjælpes ud af vinduerne under den kraftige brand
Flere personer måtte tidligt søndag morgen reddes ud af en brændende ejendom i Slagelse. Beboerne blev reddet ud af vinduerne på grund af den kraftige brand.
- Der er ikke kommet personer til skade under branden. Jeg er ikke klar over, hvor mange personer, som måtte reddes ud, oplyser vagtchef Mikkel Kjærgaard fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Newsbreak.dk.
Arbejder stadig på stedet
Annonce
Brandfolk arbejder stadig på stedet. Ejendommen ligger på Kalundborgvej i Slagelse.
- Vejen vil være lukket nogle timer endnu. Formentligt åbner vi vejen op ved ti-tiden søndag formiddagen, siger vagtchefen.
Brandårsagen er endnu ikke klarlagt.
Annonce
- Så snart bygningen er kølet ned, skal den undersøges nærmere, oplyser Mikkel Kjærgaard.