Receptionisten fra helvede

Nu er han sigtet og fængslet

Offentliggjort Sidst opdateret

Receptionist sigtet for omfattende svindel

En svensk receptionist i København er sigtet for at have svindlet hotellets bookingsystem for næsten 900.000 kroner.

Han ændrede kontonumre, så pengene blev overført til hans egne konti, og er nu varetægtsfængslet i 27 dage.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En receptionist på et hotel i København er blevet sigtet for at have svindlet for næsten 900.000 kroner.

Det fremgår af en sigtelse om groft databedrageri, som tirsdag er blevet læst op i et retsmøde i Københavns Byret. Her endte den svenske receptionist med at blive varetægtsfængslet.

Ifølge sigtelsen misbrugte den 27-årige mand hotellets bookingsystem.

Ifølge en sigtelse misbrugte en hotelansat sin adgang til hotellets bookingsystem, så han fik overført næsten 900.000 kroner til sig selv. (Arkivfoto).

I systemet annullerede manden 118 forudbetalte bookinger - uden at gæsterne blev orienteret.

Ændrede konto

 Efterfølgende ændrede han kontonummeret, så pengene blev overført til ham selv i stedet for de oprindelige kunder.

Pengene fik receptionisten overført til sine egne konti, som han havde i tre forskellige banker.

Angiveligt stod bedrageriet på fra juli til november sidste år og løber op i 878.449,85 kroner.

Lukkede døre

Retsmødet blev afholdt for lukkede døre, og det er uvist, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Der blev i retsmødet nedlagt et navneforbud, som gør det forbudt at identificere svenskeren.

Varetægtsfængslingen varer foreløbigt 27 dage.

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi

Powered by Labrador CMS