Rasende fædre ville have fat i skolelærer

Store problemer med ulovlige puff bars på skoler i hele landet - Dagens Nyhedsoverblik
Store problemer med ulovlige puff bars på skoler i hele landet - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:03
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Citathistorie Sjællandske 

En nyansat mandlig lærer havde skældt en elev ud, og det var blevet filmet og delt på de sociale medier. 

Det gjorde, at en flok fædre tirsdag morgen ville have fat i den mandlige lærer. 

Det skriver Sjællandske Nyheder, der kan fortælle, at læreren kun har været ansat i 14 dage og havde med 7., 8. og 9. klasser at gøre.

Optrinnet blev filmet af en elev, og så tog begivenhederne ellers fart.

Sendt hjem  

Læreren er nu sendt hjem og fritaget for tjeneste.
Ifølge Sjællandske Nyheders oplysninger har der været meget uro i klassen i lærerens timer. Det kulminerede tirsdag, hvor læreren måtte skælde en pige i 7. klasse ud.
Irettesættelsen foregik uden for klasselokalet og blev optaget og filmet af en anden elev, der også befandt sig udenfor klassen. 

Efterfølgende delte denne elev videoen på sociale medier.

Bekræfter

- Jeg kan bekræfte, at den implicerede lærer er fritaget fra tjeneste med løn, indtil vi ved mere om sagen. Der er derfor ikke tale om en afskedigelse, fortæller skolechef i Ringsted Kommune Kristina Fischer til Sjællandske Nyheder.

Det er ulovligt at filme en lærer i den slags situationer, og det er en skærpende omstændighed at dele videoen på sociale medier. Det er dog ikke meldt til politiet. 

- Vi har ikke politianmeldt eleven, og det har skolen heller ikke. Efter ombudsmandens anvisninger politianmelder pædagogiske institutioner i udgangspunktet ikke børn og unge, og denne anvisning følger vi, svarer Kristina Fischer.Både læreren og hans fagforening, Danmarks Lærerforening, kan dog vælge at politianmelde eleven.

Powered by Labrador CMS