Ramt af kæmpe-tragedie
Har mistet begge arme og kommer aldrig til at tale
For godt en måned siden blev Kyleen Waltman overfaldet af tre rasende pitbull hunde.
Hun var ved at dø flere gange i ambulancen og helikopteren på vej til hospitalet, skriver New York Post.
Begge kvindens arme blev flået af. Og som om det ikke er nok: Den amerikanske kvinde fra South Carolina har nu også mistet stemmen ved det blodige overfald.
Mor til tre
Resten af livet skal hun tale gennem en særlig stemme-generator.
- Takket være Guds hjælp er hun ikke blevet hjerneskadet, lyder det fra Kyleens søster.
Kyleen er mor til tre børn på 21, 18 og 17 år.
Tragedien fandt sted, da naboen mistede kontrollen over dem. Naboen Justin Minor er sigtet for at have ladet hundene løbe rundt uden snor. De har tidligere overfaldet en person.
Kyleen Waltman skal gennem flere operationer. Familien har nu oprettet en GoFundMe kont, som kan hjælpe den hårdt ramte kvinde videre i livet.
Blev maltrakteret
Hundene flåede under overfaldet kvindens hovedbund af. Hendes øjenlåg blev revet ud. Hendes lår blev maltrakteret.
Lægerne har syet hende med 109 sting i hovedet og 90 på kroppen.