Rækkehus totalt udbrændt

Et rækkehus i Blåvand stod ikke til at redde efter en voldsom brand

Det udbrændte rækkehus ligger på Blåvandsvej i Blåvand nordvest for Esbjerg.
Offentliggjort Sidst opdateret

Et rækkehus er fuldstændigt udbrændt efter en voldsom brand natten til tirsdag.

Det skriver jv.dk.

Brandvæsenet rykkede ud til branden i rækkehuset- der ligger på Blåvandsvej i Blåvand nordvest for Esbjerg - ved 1.30-tiden.

- Rækkehuset er nedbrændt. Årsagen er formentlig rygning i sengen, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Henrik Sønderskov til jv.dk.

Den ældre mand, der var lejer af rækkehuset, formåede selv at komme ud af bygningen.

Et rækkehus er komplet udbrændt efter en brand natten til tirsdag.
Et rækkehus er komplet udbrændt efter en brand natten til tirsdag.

Han bliver nu sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Den endelig brandårsag skal nu undersøges af politiets teknikere.

Brandvæsenet rykkede ud til branden ved 1.30-tiden natten til tirsdag.
Brandvæsenet rykkede ud til branden ved 1.30-tiden natten til tirsdag.

Beredskabsloven

§ 71 Med bøde straffes

1)den, der ikke udviser tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer, og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre brand, eller undlader at påse, at personer, der hører til den pågældendes husstand eller virksomhed, udviser sådan forsigtighed, og

2)den, der som ejer eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft- eller maskinanlæg, som kan fremkalde eller befordre brand, benytter sådanne anlæg eller lader dem benytte, uanset at de ikke er i forsvarlig stand.

Kilde: Danske love
Powered by Labrador CMS